Reflecta v/Psykolog Else Marie Skadborg
Erhvervspsykolog med erfaring indenfor konfliktmægling, supervision og stress i Århus
Kriser og konflikter møder de fleste af os undervejs i livet – episoder der kan udfordre vores personlige selvforståelse og måske påvirker familiens trivsel og sammenhængskraft. Afhængig af problemstillingen tilbyder Reflecta individuelle terapeutiske samtaleforløb, parterapi eller konfliktmægling.
Stress på jobbet
Også på arbejdspladser opstår der behov for processer der kan understøtte det faglige arbejde eller opbygge organisatoriske dialoger i forhold til konkrete problemstillinger eller ønskede udviklingsområder.
Afhængig af opgavens art, tilbydes individuel coaching, processtyring og undervisning i mindre grupper eller hele organisationen. For at opnå en holdbar effekt, tilrettelægges de skræddersyede praksisorienterede forløb altid i tæt samarbejde med kunden.
Flere års erfaring
Nøgleordene i mit arbejde som psykolog og konfliktmægler, er refleksion, relationer, indsigt og bevægelse.
I mit arbejde lægger jeg vægt på at opbygge en samarbejdsrelation med respekt og tillid, så der skabes de bedste muligheder for refleksion over egne forståelser og handlinger i et dynamisk samspil med omgivelserne.
Kontakt mig i dag
Har du spørgsmål eller opgaver der ikke netop er beskrevet her på min hjemmeside, håber jeg du vil kontakte mig.
Reflecta påtager sig kun opgaver som vi mener at kunne løse.